Digital terrestrisk tv 2020 - 2030

Af Preben Mogensen oprettet d. 10/06 2017 under DVB-T2

To modeller er i spil i et nyligt udsendt høringsudkast, fra kulturministeren og de politiske ordfører for at finde en gatekeeper til at drive det terrestriske sendenet, når boxers licens udløber i 2020
I høringen ligges op til at den kommende Gatekeeper skal findes ved en skønhedskonkurrence fortaget af Radio og Tv nævnet, og træde i kraft 3. april 2020

Model 1
Alle til rådighed stående sendemuligheder (fem UHF og en VHF kanal) udbydes til en kommende Gatekeeper, som ud over eget krypteret indhold skal distribuere ukrypteret tv fra DR og de regionale TV2 stationer m.fl.

Model 2
I denne model tildeles DigiTv (DR og TV2) en UHF sendemulighed, hvorefter Gatekeeper får de resterende fire UHF og den ene VHF sendemulighed.
Ministeriet ligger op til at begge modeller skal benytte DVB-T2 som standart, samt HEVC (H265) som kompressionsstandart.
Indførelsen af DVB-T2 HEVC (+40% i forhold til almindelig DVB-T2) skal ses i lyset af at frekvenserne i 700 MHz båndet bliver inddraget til mobilt bredbånd senest i 2022, herved skal der bruges et bedre kompression system for at sikre en fornuftig udnyttelse af de begrænsede frekvens muligheder. Der skal på de tilbageværende frekvenser (470-694 MHz) findes plads til fem landsdækkende multiplex heraf to regional opdelt.

Indførelsen af DVB-T2 HEVC vil betyde en ikke ubetydelig udskiftning af ældre tv, samt ændring i mange mindre hovedstationer som bruger transparent distribution i dag.

Selv i dag (juni-2017) sælges sprit nye smart-tv som ikke kan håndterer HEVC H.265 kompressions teknik!!! - Dette gælder kun for tv-modtagelse via egen antenne (Boxer)

Team Teledan-Witronic